Depression & selvværd
Nogle perioder i livet kan føles tungere end andre. Måske oplever du vedvarende tristhed, tomhed eller manglende energi. Måske har du mistet lysten til det, der før gav mening, eller mærker en følelse af håbløshed.
Selvkritiske tanker kan fylde mere, end du ønsker. Du tvivler måske på dig selv, føler dig utilstrækkelig eller sammenligner dig med andre. Over tid kan sådanne tanker sætte sig som en grundlæggende usikkerhed på egen værdi. Når selvværdet er udfordret, kan det også skabe tvivl om egne valg, retning i livet og hvem man egentlig er.
Uanset hvad der fylder mest, kan det føles ensomt at stå med, især når det begynder at spænde ben for dig i hverdagen.
Behandling
I terapien arbejder vi med at forstå, hvad der ligger bag tristheden, selvkritikken eller følelsen af utilstrækkelighed. Vi undersøger de mønstre og erfaringer, der har formet dit selvbillede, og finder nye måder, du kan forholde dig til dig selv på.
Målet er ikke at ændre, hvem du er, men at styrke din oplevelse af egen værdi og skabe mere stabilitet og retning, når livet føles tungt.
Det kan være hjælpsomt at tale om det
En uforpligtende afklarende samtale kan være et første skridt mod forandring
Er du nysgerrig på et bestemt emne?
Har du mange bekymringer eller uro? Få støtte til at skabe mere ro og klarhed.
Er du tæt på én, der har det svært? Få støtte til reaktioner, grænser og behov.
Føler du dig trist, tom eller utilstrækkelig? Få hjælp til at genfinde mening.
Oplever du gentagne mønstre i relationer? Få indsigt i tilknytning og grænser.
Er det blevet for meget? Få hjælp til at håndtere pres, krav og finde balancen.
Har du svære hændelser? Få et trygt rum til bearbejdning i dit tempo.

