At være pårørende
At være pårørende er at stå tæt på et menneske, der kæmper med psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en svær livssituation. Det kan være meningsfuldt at være en vigtig støtte, men det kan også være tungt og ensomt.
Mange pårørende lever med vedvarende bekymring og et stort ansvar. Måske genkender du følelsen af, at skulle være den stabile, eller oplever afmagt og dårlig samvittighed over at blive træt eller frustreret.
Rollen kan være krævende, og man kan komme til gradvist at tilsidesætte egne behov. Når man holder af et menneske, kan man komme til at strække sig længere, end man egentlig kan holde til.
Over tid kan det sætte sig som indre uro, udmattelse eller en følelse af at miste sig selv i relationen. Det er almindelige og forståelige reaktioner, når man gennem længere tid har været belastet.
Støtte og terapi som pårørende
I terapi hos en psykolog får du et fortroligt rum, hvor der er fokus på dig og din situation. Vi arbejder med at forstå dine reaktioner, skabe overblik, håndtere bekymringer og svære følelser samt sætte sunde grænser uden at blive tynget af skyld.
Samtalerne kan hjælpe dig til at skabe en bedre balance mellem omsorgen for den, du holder af, og omsorgen for dig selv. Så du kan stå i relationen uden at miste fodfæstet.
At søge støtte som pårørende er helt naturligt.
En gratis afklarende samtale kan være et godt første skridt.
Er du nysgerrig på et bestemt emne?
Har du mange bekymringer eller uro? Få støtte til at skabe mere ro og klarhed.
Er du tæt på én, der har det svært? Få støtte til reaktioner, grænser og behov.
Føler du dig trist, tom eller utilstrækkelig? Få hjælp til at genfinde mening.
Oplever du gentagne mønstre i relationer? Få indsigt i tilknytning og grænser.
Er det blevet for meget? Få hjælp til at håndtere pres, krav og finde balancen.
Har du svære hændelser? Få et trygt rum til bearbejdning i dit tempo.

